Nyhedsbrev d. 23/12 2008

Kære alle I som har vist interesse for foreningen Balkot Kids Nepal på den ene eller anden måde.

Vi sender fra bestyrelsens side ønsker til jer alle om en glædelig jul og ønsker om et godt og lykkebringende nytår. Vi håber at I alle vil befinde jer trygt og godt i familiens skød.

Jeg vil benytte denne mail til at fortælle lidt om hvad der er sket på børnehjemmet Meg´s Children siden sidste jul.

Børnene har lige været til eksamen, og har alle klaret sig meget bedre end de gjorde sidste år. Om en uges tid vil de have vinterferie.

Børnene vokser og bliver ældre hvilket betyder nye udfordringer for Bikash. Næsten 47 % af den nepalesiske befolkning er arbejdsløse, hvilket er et stort problem, og også kan blive det for børnene. Når børnene bliver 16 år kan de ikke længere bo på hjemmet ifølge den nepalesiske lovgivning.

De ældre børn vil gerne gøre noget så de kan blive selvstændige og uafhængige bl.a. kan de få job som sightseeing guider, guider til trekking i bjergene, oversætte for udenlandske besøgende m.m. gennem en organisation kaldet VCS. Når børnene skal i skole eller lignende har VCS selv ansatte til at klare disse opgaver.

Bikash fortæller at børnene hjælper mere til på hjemmet og i det arbejde Bikash laver.

Med hjælp fra den Australske organisation der også støtter hjemmet har børnene nu mulighed for at udvikle og udfolde sig I fritiden, de er begyndt til Marshal art – dvs. karate. Hvilket er meget populært i Nepal. Derudover deltager de I sangkonkurrencer og Sagar fik guldmedaljen I år I skolernes sangkonkurrence. Sita og Sadaxi vandt endvidere deres skoles tegnekonkurrence.

I år er der også sket forbedringer på hjemmet bl.a. har de lavet køjesenge for at få mere plads i værelserne og de har fået nye borde. Derudover har de også lavet et ildsted inde i huset så der er varmere i vinterperioden.

Alt I alt sker der altså hele tiden fremskridt på hjemmet og med børnene, hvilket vi fra Balkot Kids Nepals bestyrelse er oprigtigt glade for. Det varmer vores små julehjerter.

Og så vil jeg tilføje at der stadig er brug for økonomisk støtte. Da der fortsat er problemstillinger der skal løses. Og husk at selv små beløb kommer man langt for i Nepal!

Balkot Kids Nepals kontooplysninger er:

Morsø Sparekasse
Registreringsnummer: 9100
Kontonummer 4501732090

Se også www.balkotkidsnepal.dk

Endnu engang tak for jeres støtte – og spred endelig budskabet!

© 2010 Balkot Kids Nepal Suffusion theme by Sayontan Sinha